{"id":3281,"date":"2022-06-08T12:35:31","date_gmt":"2022-06-08T10:35:31","guid":{"rendered":"https:\/\/prague.org\/?p=3281"},"modified":"2024-07-19T19:16:17","modified_gmt":"2024-07-19T17:16:17","slug":"old-jewish-cemetery-prague","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/prague.org\/da\/gammel-jodisk-kirkegard-prag\/","title":{"rendered":"Den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd i Prag"},"content":{"rendered":"

Historien om den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd i Prag<\/h2>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n

Hvis du er nysgerrig efter historie, s\u00e5 l\u00e6s videre, n\u00e5r vi tager dig med gennem historien om den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd i Prag, en af de st\u00f8rste j\u00f8diske kirkeg\u00e5rde i Europa og en af verdens overlevende gamle j\u00f8diske begravelsespladser. If\u00f8lge National Geographic er denne kirkeg\u00e5rd blandt de ti bedste kirkeg\u00e5rde i verden.<\/p>\n\n\n\n

Gennem \u00e5rhundrederne voksede kirkeg\u00e5rdens areal gennem opk\u00f8b af nabogrunde. Men pladsen var stadig ikke stor nok, da det var det eneste begravelsessted i omr\u00e5det. Da j\u00f8disk skik forbyder flytning af grave, besluttede beboerne at begrave deres k\u00e6res jordiske rester oven p\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Man mener, at op til 100.000 lig er blevet begravet op til 12 lag dybt i jorden under 12.000 gravsten. Det forklarer, hvorfor kirkeg\u00e5rden ligner et virvar af gamle gravsten, der ligger t\u00e6t og uj\u00e6vnt spredt p\u00e5 grunden. Den betragtes som en del af det j\u00f8diske museumskompleks i Prag, som ogs\u00e5 omfatter seks synagoger<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Det er her, kendte j\u00f8diske personligheder, herunder rabbinere, iv\u00e6rks\u00e6ttere, historikere... Prags j\u00f8diske museum forvalter denne historiske kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

Det ligger i Josefov, den\u00a0Det j\u00f8diske kvarter<\/a>Prags kirkeg\u00e5rd er historisk set ogs\u00e5 kendt som den j\u00f8diske by, og den blev grundlagt i det 15. \u00e5rhundrede. I mange \u00e5r var denne kirkeg\u00e5rd den eneste kirkeg\u00e5rd, hvor Prags j\u00f8der kunne blive begravet.<\/p>\n\n\n\n

Mystiske historiske steder i Prag<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\"
Historiske steder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Prag har mange attraktioner, som du selv kan bes\u00f8ge, eller du kan booke en tur med et kendt selskab. De omfatter katedraler og slotte; monumenterne og brudene er emblematiske steder, der skiller sig ud p\u00e5 grund af deres s\u00e6rlige historie, eller som giver byen en aura af mystik.<\/p>\n\n\n\n

Hovedstaden i Den Tjekkiske Republik er kendt for den kolde krigs mystiske d\u00f8dsfald, kampe, drab og br\u00e6ndende fakler. Prag har en lang og turbulent fortid. Og det var bestemt ikke \"idyl\": Den tjekkiske metropol har oplevet mange konflikter i fortiden, hvoraf nogle var afg\u00f8rende milep\u00e6le i europ\u00e6isk historie.<\/p>\n\n\n\n

Den j\u00f8diske skik tillod ikke sit folk at opgive kirkeg\u00e5rde. Og da det j\u00f8diske samfund ikke havde lov til at k\u00f8be mere jord for at udvide denne gamle kirkeg\u00e5rd, blev massive grave overfyldt p\u00e5 en begr\u00e6nset mark.<\/p>\n\n\n\n

Historiske fakta om den gamle kirkeg\u00e5rd i Prag<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Kirkeg\u00e5rden g\u00e5r tilbage til f\u00f8rste halvdel af det 15. \u00e5rhundrede, og den \u00e6ldste bevarede gravsten tilh\u00f8rer den j\u00f8diske rabbiner og digter Avigdor Kara, som d\u00f8de i 1439. I 1784 udstedte kejser Joseph II et dekret, der forb\u00f8d driften af kirkeg\u00e5rde inden for byens gr\u00e6nser, is\u00e6r i beboelsesomr\u00e5der, p\u00e5 grund af sundhedsrisici. Dette tvang kirkeg\u00e5rden til at lukke, selvom de sidste gravsten, der blev sat op her, b\u00e6rer \u00e5rstallet 1787. <\/p>\n\n\n\n

Kort efter at nazisterne besatte det dav\u00e6rende Tjekkoslovakiet i 1939, blev synagoger og andre historiske steder \u00f8delagt, men kirkeg\u00e5rden og det j\u00f8diske museums samling af artefakter blev ikke r\u00f8rt. Nazisterne havde efter sigende bevaret disse to steder med vilje, da de havde planer om at oprette et \"Museum for en udd\u00f8d race\" i Prag, hvilket ikke blev til noget.
<\/p>\n\n\n\n

Den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd er en af de st\u00f8rste af sin slags i Europa.
<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd i Prag et bes\u00f8g v\u00e6rd?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hvis du gerne vil bes\u00f8ge denne gamle struktur, eller hvis du foretr\u00e6kker en tur, er nedenst\u00e5ende steder din tid v\u00e6rd:<\/p>\n\n\n\n

Monument af global betydning<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\"J\u00f8disk
J\u00f8disk kirkeg\u00e5rd i Prag<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Du kan slentre mellem de overfyldte gravsten, mens oplevelsen bliver et varigt minde.<\/p>\n\n\n\n

Du vil se monumentets indgraveringer, hvoraf de fleste er af stor kunstnerisk og historisk v\u00e6rdi. For eksempel er det et af de mest imponerende syn, n\u00e5r sneen om vinteren d\u00e6kker denne gamle kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

Kirkeg\u00e5rden betragtes som hellig, og n\u00e5r den indvies, finder der en s\u00e6rlig indvielsesceremoni sted. J\u00f8diske traditioner dikterer, at kirkeg\u00e5rden er hellig og aldrig m\u00e5 forstyrres i al evighed. At have en begravelsesplads er en f\u00f8rsteprioritet for ethvert nyoprettet j\u00f8disk samfund.<\/p>\n\n\n\n

Forbindelsen mellem et menneskes krop og sj\u00e6l efter d\u00f8den er et vigtigt aspekt, da j\u00f8derne tror p\u00e5 sj\u00e6lens evighed. Derfor er det ikke tilladt at grave lig op, drage fordel af en d\u00f8d krop eller grav osv. i d\u00f8de menneskers n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8diske samfund har Chevra Kadisha-begravelsesforeninger, som s\u00f8rger for, at alle medlemmer af det j\u00f8diske samfund bliver begravet p\u00e5 beh\u00f8rig vis p\u00e5 foreningens regning.<\/p>\n\n\n\n

12.000 gravsten<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Denne kirkeg\u00e5rd har op til 12.000 gravsten, men omkring 100.000 sj\u00e6le ligger her. Den begr\u00e6nsede plads gjorde det uundg\u00e5eligt at d\u00e6kke de eksisterende grave med jord for at kunne placere andre ovenp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Hver eneste forvredne gravsten p\u00e5 Europas tredje\u00e6ldste j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd har en historie at fort\u00e6lle og skriger en hjems\u00f8gende sang. Der er historier om oversv\u00f8mmelser, brande og pogromer.<\/p>\n\n\n\n

Gravstenene er ogs\u00e5 en p\u00e5mindelse om det 16. \u00e5rhundrede, da kejser Rudolf II regerede, og ikke at forglemme historierne om j\u00f8derne, der forsvarede sig, da svenskerne angreb i 1648, gennem de 30 krigs\u00e5r. Ja, s\u00e5 mange fort\u00e6llinger tog de 12.000 gravsten med sig i graven.<\/p>\n\n\n\n

Gravstenene over j\u00f8der, der blev stedt til hvile p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i det 16. og 17. \u00e5rhundrede, har symboler, der er udsk\u00e5ret i ren\u00e6ssance- og barokstil. Motiverne indikerer den afd\u00f8des religi\u00f8se status - dem med to h\u00e6nder tilh\u00f8rte tempelpr\u00e6sternes familie. Gravsten med en vandkedel eller musikinstrumenter bet\u00f8d, at de afd\u00f8de var hj\u00e6lpere for pr\u00e6stestammen Levi.<\/p>\n\n\n\n

Indgraveringerne stod ogs\u00e5 for familienavne - p\u00e5 Rabbi Loews mark\u00f8r er der en l\u00f8ve, mens historikeren David Gans' mark\u00f8r indeholder Davidsstjernen og en g\u00e5s. Motiverne repr\u00e6senterede ogs\u00e5 professioner som en bog for en kantor, en morter for en farmaceut og en saks for en skr\u00e6dder.<\/p>\n\n\n\n

Kendte personer begravet<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

En ber\u00f8mt person, der er stedt til hvile p\u00e5 dette sted, er Judah L\u00f6w, som var rabbiner og en mand af stor betydning i 1500-tallets Europa. De andre j\u00f8der tilskrev ham \u00e6ren for at have skabt Golem, et m\u00e6rkeligt v\u00e6sen med overnaturlige kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge legenden fungerede denne lerk\u00e6mpe som forsvarer for den j\u00f8diske ghetto mod angreb p\u00e5 dens indbyggere.<\/p>\n\n\n\n

Talmudistens, filosoffens og mystikerens grav er nu et pilgrimsm\u00e5l. J\u00f8der fra hele verden bes\u00f8ger stedet, is\u00e6r p\u00e5 hans d\u00f8dsdag den 17. september 1609. Han siges at have mystiske kr\u00e6fter, og det er grunden til, at sm\u00e5 papirlapper med skrevet indhold og \u00f8nsker ofte l\u00e6gges omkring ham, da folk h\u00e5ber, at det vil opfylde deres \u00f8nske. Det er en typisk tradition p\u00e5 j\u00f8diske kirkeg\u00e5rde. Her ligger ogs\u00e5 David Oppenheim, som var rabbiner i det 18. \u00e5rhundrede, David Gansa, historiker, matematiker og astronom, som blev stedt til hvile her i 1613, Rabbi Mordechai Maisel (1528-1601), en iv\u00e6rks\u00e6tter og indflydelsesrig tidligere borgmester i Prags j\u00f8diske kvarter. Kejser Rudolf II gav ham s\u00e6rlige privilegier for at finansiere hans tropper under hans krige mod tyrkerne.<\/p>\n\n\n\n

Det siges, at Zions \u00e6ldste samledes her for at planl\u00e6gge, hvordan de ville dominere at hvile p\u00e5 denne kirkeg\u00e5rd. M\u00e5let var at g\u00f8re rede for drabene p\u00e5 de j\u00f8der, der blev dr\u00e6bt under pogromerne. Dette faktum inspirerede kendte forfattere som Umberto Eco, der skrev det i sin roman Los de Praga.<\/p>\n\n\n\n

Sanering af det j\u00f8diske kvarter<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n

J\u00f8der, der var migreret til Prag fra andre dele af Europa siden det 10. \u00e5rhundrede, blev tvunget til at bos\u00e6tte sig inden for en muromkranset del af byen fra det 12. \u00e5rhundrede p\u00e5 grund af pogromer eller voldelige opt\u00f8jer, der havde til form\u00e5l at fordrive dem fra landets hovedstad.<\/p>\n\n\n\n

Medlemmer af det j\u00f8diske samfund gennemgik perioder med forf\u00f8lgelse og gunst fra europ\u00e6iske ledere mellem det 15. og 16. \u00e5rhundrede. Denne \"j\u00f8diske ghetto\" - der ligger mellem\u00a0Den gamle bys torv<\/a>\u00a0og den Vltava-floden<\/a>-overlevede en pest i 1680, brandene i 1689 og 1754 og udvisningsordren fra dronning Maria Theresia af \u00d8strig i 1744.<\/p>\n\n\n\n

Restriktionerne over for j\u00f8derne blev lempet under Josef II's styre fra 1780 til 1790. I 1852 fik de lov til at bo uden for ghettoen og k\u00f8be deres egen jord. P\u00e5 det tidspunkt var der over 10.000 j\u00f8der. Omr\u00e5det blev omd\u00f8bt til Josefov, som ogs\u00e5 er det j\u00f8diske kvarters nuv\u00e6rende navn. <\/p>\n\n\n\n

Men p\u00e5 dette tidspunkt var omr\u00e5det overfyldt med slumbeboere. I 1890'erne blev der underskrevet en saneringslov, som skulle g\u00f8re Josefov til et bolig- og forretningskvarter. Da byens administratorer omlagde vejnettet, m\u00e5tte det j\u00f8diske samfund opgive en del af kirkeg\u00e5rden, da rydningsaktiviteterne begyndte. Resterne blev gravet op og overf\u00f8rt til Nefel-h\u00f8jen, der ligger foran Klausen Synagoge<\/a>. Men bortset fra det var resten af kirkeg\u00e5rden blandt de historiske steder, der blev sk\u00e5net for nedrivning.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan kommer du derhen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Da kirkeg\u00e5rden h\u00f8rer til museumskomplekset, skal bes\u00f8gende k\u00f8be billetter p\u00e5 museet. Den spanske synagoge<\/a>, Klausen-synagogen eller Pinkas-synagogen<\/a> for at komme ind. Det j\u00f8diske museum ligger fem minutters gang fra Jan Palach-pladsen i den gamle bydel, hvor mange vandreture i det j\u00f8diske kvarter begynder. Det er ogs\u00e5 en kort g\u00e5tur fra Prags hovedbaneg\u00e5rds Starom\u011bstsk\u00e1-stop og Karlsbroen. Du kan ogs\u00e5 v\u00e6lge offentlige transportmidler, da der g\u00e5r busser og sporvogne fra Na Kn\u00ed\u017eec\u00ed ca. hvert 20. minut. Du kan nemt komme med p\u00e5 en tur i det j\u00f8diske kvarter, som inkluderer et bes\u00f8g p\u00e5 denne historiske kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

Rabbi Judah Loew ben Bezalel, ogs\u00e5 kendt som Maharalen af Prag, og Mordecai Maisel, en fremtr\u00e6dende figur i det 15. \u00e5rhundredes j\u00f8diske historie, fejres p\u00e5 det j\u00f8diske museum for deres betydelige bidrag til j\u00f8disk kultur og arv.<\/p>\n\n\n\n

Mere information om billetpriser, \u00e5bningstider (som skifter efter s\u00e6son) og protokoller for gruppeture findes p\u00e5 det j\u00f8diske museum i Prags hjemmeside.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have l\u00e6st denne artikel er vi sikre p\u00e5, at du nu kender historien om den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd i Prag. Som du har l\u00e6st, er den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd med over 10.000 lig, der er stedt til hvile her, blandt de tidligste j\u00f8diske begravelsessteder i verden, med en utrolig historie til at bakke det op.<\/p>\n\n\n\n

Bevarelse af fortiden: Afsl\u00f8ring af \u00e6rb\u00f8digheden i Prags j\u00f8diske kvarter<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det j\u00f8diske kvarter har en vigtig plads i Prags historie og er dybt sammenflettet med byens kulturelle gobelin. Kendte forfattere som Franz Kafka<\/a> har hentet inspiration fra dette historiske omr\u00e5de. Synagogen i det j\u00f8diske kvarter er et vidnesbyrd om den varige arv fra rabbiner David Oppenheim, en \u00e6ret skikkelse, hvis indflydelse giver genlyd gennem tiden. Dette hellige sted fungerer ikke kun som et sted for tilbedelse, men ogs\u00e5 som et opbevaringssted for historier og traditioner, der er g\u00e5et i arv i generationer. Det var inden for disse hellige mure, at rabbiner Judah Loew, en anden fremtr\u00e6dende skikkelse, satte et uudsletteligt pr\u00e6g p\u00e5 samfundet gennem sin undervisning og vejledning. Synagogen st\u00e5r som en levende forbindelse til fortiden, et sted, hvor ekkoet af b\u00f8nner og vism\u00e6ndenes visdom fortsat inspirerer og opl\u00f8fter dem, der bes\u00f8ger den, og giver et glimt af den rige arv i det j\u00f8diske kvarter og dets livlige historie. <\/p>\n\n\n\n